Natashia Evita (DK)
Velkommen til min musik.
Du har mulighed for at booke mig til en koncert eller bare lytte løs.
Rigtig god fornøjelse!
Med Dig (i mit sind)
Den her sang er jeg rigtig glad for! Den handler om at vise kærlighed, selvom man ikke er til stede fysisk. Dybe og nære relationer bor i hjertet. Hele tiden. Altid. Kærlighed kender ingen grænser, den krydser tid og sted.
Når man ikke er til stede i fysisk form, kan man være “Med Dig (i mit sind)”:
Tårerne
Her er en sang om at miste en nær relation. Fordi man blev valgt fra. Det gør ondt. Og det har jeg skrevet en sang om (historien er fiktiv): “Tårerne”.
Café
Her kommer en af de mere “friske” sange, jeg har skrevet. Musik skal jo ikke være alvorlig hele tiden! Og dog er der en alvor i sangen, for den handler om at ønske sig at være lidt på overfladen – væk fra problemerne. På café. Med dejligt mælkeskum, bløde stole og rar stemning omkring sig… Mmmmmmums!
Det kan vi alle have brug for engang imellem. Så tag med op til overfladen på “Café” lige her:
Mine Øjne De Skal Se (cover)
Her synger jeg en af de smukkeste danske sange, jeg kender. Fordi teksten, som Anne Linnet har skrevet, er helt unik. Som barn dansede jeg glad rundt til sangen på grund af dens fængende melodi og de kække rytmer.
Men da jeg som voksen skulle fortolke den til en koncert med dansksproget musik, opdagede jeg den smukke lyrik. Og da jeg satte sangen ned i tempo og begyndte at lytte efter, blev jeg for alvor rørt: “Kom nu og læg din varme kind ind til min, og lad mig hviske jeg er din.”
Ja tak! En sang om nærhed, kærlighed og virkelig at ville se hinanden – helt ind bagved. What’s not to like? “Mine Øjne De Skal Se”, værsgo:
Musik er kommunikation
Jeg har altid udtrykt mig gennem sang
Som helt lille sang jeg for at forstå verden og mærke mig selv
Min stemme blev mit anker, og sangen blev til en del af mig
Som ung voksen begyndte jeg selv at skrive sange
Jeg opdagede, hvordan ordene og tonerne kan give liv til historier og følelser
Musikken er en stemningsoverlevering
Hvor vi kan dele med hinanden på en meget direkte måde
Finde smutveje bag vores forskelle
Tale hjerte til hjerte
Sjæl til sjæl
Vil du booke en koncert – eller have mere musik at lytte til?
Af hjertet tak fordi du lyttede med.
Hvis du vil booke en koncert, så er du meget velkommen til at skrive til mig på hej@natashiaevitasang.dk eller ringe til mig på +45 42 68 02 34.
Du kan også lytte til mere musik på Youtube-kanalen Natashia Evita (DK) og følge med på min facebookside: Natashia Evita Sang – Sæt Stemmen Fri
Kærlig hilsen
Natashia Evita